Havet
Torsken
Vandkraft
Indlandsisen
Kyoto
Grøn IT
Solenergi
Landbrug
Sejlruter
Grønland og klimaet
Fangerne
Isbjørn
Udstilling
News
Calendar
 

News on climate in Greenland and the Arctic

Læs taler og pressemeddelelser

Fokus på klimaforandringer og bæredygtighed i nyt turistprodukt fra Hurtigruten

Fødekæden i havet og i fjordene er kompleks og følsom overfor isdækkets udbredelse og varighed. 

NEWSLETTER:
Receive latest news:
E-mail:

Hvorfor stiger temperaturen?

Menneskeskabte forandringer
Den globale gennemsnitstemperatur er steget de sidste 100 år. Der har imidlertid altid været temperatursvingninger. Det dokumenterer analyser af iskerneboringer på Indlandsisen . Det særlige her og nu er, at en meget stor del af klimaforandringerne sandsynligvis er menneskeskabte.

Temperaturudsvingene kan skyldes mange faktorer, for eksempel ændringer i mængden af varmemængden fra Solen og drivhuseffekt.

Sollyset og refleksionen
En stor del af det sollys, der rammer Jorden, bliver reflekteret tilbage i verdensrummet og opvarmer derfor ikke Jorden. Hvor meget, der reflekteres afhænger blandt andet af skyer, sne og is. Graden af refleksion har stor betydning for, hvor varmt, der bliver på Jorden. Samtidig har variationer i Jordens bane omkring Solen, Jordens hældning med mere betydning for, hvor meget sollys, der når Jorden og specielt Arktis.

Drivhusgasser
Drivhusgasserne samt skyer danner et isolerende lag omkring Jorden og skaber drivhuseffekten. Uden den ville Jorden være meget koldere, end det er tilfældet. Hvis mængden af drivhusgasser øges, betyder det at det isolerende lag vokser, og det holder på varmen. Jordens temperatur stiger.

Selvforstærkende effekt
I en situation, hvor temperaturen stiger, vil mængden af sne og is blive reduceret. Det medfører, at refleksionen af sollys bliver reduceret. Temperaturstigningen får dermed en selvforstærkende effekt, hvilket blandt andet viser sig ved, at Arktis opvarmes mest.

Siden den industrielle revolution efter midten af 1700-tallet er mængden af CO2 i atmosfæren øget med cirka 35 procent, men også mængden af metan, en anden drivhusgas, er øget på grund af menneskelige aktiviteter. Beregninger på basis af klimamodeller viser en sammenhæng mellem mængden af menneskeskabte drivhusgasser og temperaturstigninger. 

Kilde: KHS, Asiaq