Iskerneboringer
Indlandsisen og Antarktis danner en slags arkiv af is, skabt af sne, der faldt år for år gennem årtusinder. Det er muligt at udbore iskerner, der indeholder prøver af isen i princippet fra alle dybder. Fra denne is kan forskerne hente viden om temperatur, mængden af drivhusgasser med mere gennem tiden.
En iskerne rummer en meget præcis tidsskala, der kan fortælle om forskelle mellem enkelte år – og på forskellen mellem sommer og vinter inden for et enkelt år. Men også om klimaforandringer på længere tidsskalaer. Studiet af iskerner kan også bruges til at forbedre forudsigelserne om fremtidens klima.
Meget gammel is
Den ældste is, der er hentet op fra den grønlandske Indlandsis, er cirka 123.000 år gammel. På Antarktis har man boret ned til is, der er langt ældre, men her er lagene så tynde, at det er svært at aflæse klimahistorien.
Viden om temperaturen
Forholdet mellem tunge og lette vandmolekyler i isen fortæller om temperaturen på det tidspunkt, da sneen faldt. På den måde kan man analysere sig frem til en kurve over temperaturen, som den har udviklet sig gennem tiden.
Viden om drivhusgasser
Luftboblerne i indlandsisen fortæller om atmosfærens indhold af drivhusgasser gennem tiden. Analyser af CO2-indholdet og af temperatursvingningerne gennem tid viser en tæt sammenhæng. Når det er varmt, er der mere CO2 i atmosfæren end normalt og omvendt.
Over de sidste 650.000 år har koncentrationen af CO2 i atmosfæren aldrig været så høj som nu.
Store temperaturskift
Iskernerne viser, at der adskillige gange er sket voldsomme temperaturskift. I løbet af den sidste istid steg temperaturen flere gange med op til 20 °C på meget kort tid. Og i overgangen fra istid til vores nuværende varme mellemistid er klimaskiftet så brat, som blev der trykket på en knap.